Zanno er beliggende i Sønderjylland, lige syd for Ribe i et naturskønt område. Her er dyrenes trivsel i højsædet.
Zanno er et af landets førende opdrættere af bengalkatte. Vi sætter opdræt af flotte, sunde og racetypiske bengalkatte frem for alt. Derudover har vi også en gang imellem et kuld hvalpe på vores dobermann og beagle.
Vi Michael og Katrine har opdrættet som en fælles interesse, dog er hunde og hestedelen mest Katrines, det er også hende der træner og udstiller samt finder egnede avlsdyr. Kattene er en fælles interesse og vi bruger meget tid på at finde de rigtige avlslinjer i udlandet og kombinere dem med de katte vi har i katteriet samt vi deltager i flere udstillinger i Tica regi i løbet af året for hele tiden at forbedre og udvikle vores opdræt. Katrine har en stor viden indenfor stamtavler og blodlinjer og vi går meget op i at opdrætte sunde og racetypiske dyr.
Vi sidder begge i bestyrelsen i Dansk Bengalklub, Michael som formand og Katrine som avls og opdrætteransvarlig. Samt vi sidder som en del af bestyrelsen i Viking Cats som er den danske afdeling af Tica.
Sammen har vi 3 børn, som også interesserer sig meget for dyr. På den måde er det gået hen og blevet et familieforetagende.
Børnene hjælper gladeligt med hos dyrene til daglig og ved træning, fremvisninger, udstillinger og shows.
Opdrættet startede i 2004 med dressurheste. Navnet Zanno kom til i 2010, hvor vi købte Dansk Varmblod hoppen Fabienne Zanno.
Hun var grundstammen til de avlshopper vi har i dag, nemlig Zanno Pearl of Passion og Zanno Little Miss Heartbreak. Katrine er født og opvokset med heste og har redet indtil for få år siden. De sidste 15 år er det avlen, der har haft den største interesse. I dag har vi kun begrænset avl af heste.
Vi fokuserer på vores avl af Bengalkatte og Dobermann hunde.
Opdrættet af Bengalkatte startede i 2009, dengang med Felis Danica, vi skiftede hurtigt til Tica, fordi racestandarden fra Tica svarer bedre til det opdræt vi ønsker, i forhold til type og eksteriør. Vi er ikke kun godkendt som katteri, også vores kennel er registreret hos Dansk Kennel Klub og Katrine har gennemført Dansk Kennel Klubs opdrætteruddannelse.
Vi er seriøse omkring vores opdræt og oprigtigt interesserede i at formidle vores dyr til gode ejere. I den forbindelse er der derfor også link til foreninger og samarbejdspartnere.
Kontakt os endelig hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere information om os.
Katrine & Michael Møller
Christensen
michael@zanno.dk
+45 26552881
Copyright © 2018-2020 www.zanno.dk Indholdet af disse internetsider, inklusive alle billeder og tekst, er beskyttet af copyright.Generelt gælder det,
at ophavsrettighederne også på de enkelte billeder Ophavsrettigheder på tekst og grafik tilhører www.zanno.dk Alle rettigheder forbeholdes.